Danish
English

Manager til nyoprettet stilling i Mazanti-Andersens faktureringsenhed

Økonomi

Manager til nyoprettet stilling i Mazanti-Andersens faktureringsenhed

Vil du lede og videreudvikle en central forretningsfunktion i et af Danmarks førende advokatfirmaer?

Mazanti-Andersen søger en erfaren manager til vores faktureringsenhed – en nyoprettet stilling med stort strategisk potentiale. Du får ansvar for både drift og udvikling i en nyetableret enhed, der spiller en afgørende rolle i vores samlede forretning. Rollen er ideel for dig, der motiveres af at skabe struktur, optimere processer, drive udvikling og lede – alt sammen i tæt samarbejde på tværs af organisationen.

Om stillingen
Som manager for faktureringsenheden får du det overordnede ansvar for daglig drift, optimering og kvalitet i vores faktureringsprocesser. Du vil være med til at sætte dit eget hold, da vi også leder efter endnu en sagscontroller til teamet. Derudover vil du:

  • Lede og udvikle et dedikeret team på to medarbejdere med fokus på faglig sparring, service og retning
  • Sikre høj kvalitet i fakturering, controlling og opfølgning i tæt dialog med partnere og økonomitchef
  • Skabe effektive processer og sikre implementering af nye tiltag og systemunderstøttelse (vi anvender Abakion som er baseret på Microsoft Business Central)
  • Være et naturligt bindeled i opgaveløsningen mellem økonomi og compliance
  • Rapportere direkte til økonomichefen og have tæt samarbejde på tværs af organisationen. 

Du bliver en nøglespiller i at løfte vores faktureringsfunktion til næste niveau – med både strategisk og operationel tyngde.

Om dig
Vi forestiller os, at du har 5+ års erfaring med økonomi, controlling eller sagsadministration – gerne fra et advokatkontor eller konsulenthus – og har prøvet kræfter med ledelse.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har stærke analytiske og strukturelle evner
  • Trives med ansvar og tager ejerskab for både mennesker og processer
  • Er en synlig og tillidsvækkende leder, som får tingene til at ske
  • Er forretningsorienteret og god til at kommunikere på tværs af fagligheder
  • Har interesse for systemer og ønsker at arbejde datadrevet og løsningsorienteret

Derfor skal du vælge os
Du bliver en del af vores økonomiteam på otte medarbejdere, som varetager den daglige drift af vores sags- og complianceenhed, økonomifunktion og faktureringsenhed. Derudover bliver du en del af en ambitiøs og velfungerende kultur, hvor der er kort vej fra idé til handling. Vi tilbyder en ledelsesrolle med stor frihed og mulighed for at forme funktionen - i en organisation med høj faglighed, en uformel omgangstone og et stærkt fællesskab med sociale arrangementer, sport og kultur.

Ansøg
Send din ansøgning via linket herunder. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores økonomichef Allan Bachmann på alb@mazanti.dk, som kan fortælle mere om stillingen.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat. Vi glæder os til at møde dig.

Vi opfordrer alle uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse til at søge stillingen.