Danish
English

Erfaren senioradvokat (director) inden for Fund Formation til Venture & Growth-teamet

Advokat

Erfaren senioradvokat (Director) inden for Fund Formation til Venture & Growth-teamet hos Mazanti-Andersen i København og Odense

Mazanti-Andersen søger en erfaren senioradvokat (Director) til vores Venture & Growth-team med særligt fokus på fund formation. Vi oplever betydelig vækst inden for etablering af venture- og growthfonde og ønsker derfor at styrke teamet med en profil, der kan påtage sig et selvstændigt og ledende ansvar i komplekse sager.

Stillingen er målrettet dig, der har solid erfaring med etablering, strukturering og fundraising af investeringsfonde, og som trives med at arbejde tæt sammen med venturefonde, fund managers, corporate VCs og LPs – både nationalt og internationalt.

Om stillingen
Som Director bliver du en central del af Venture & Growth-teamet og får et betydeligt ansvar for rådgivning inden for fund formation. Du vil arbejde tæt sammen med partnere og teamets øvrige specialister og fungere som faglig drivkraft i sager med høj kompleksitet.

Dine primære arbejdsområder vil bl.a. omfatte:

  • Rådgivning om etablering og strukturering af venture- og growth-fonde samt andre typer af alternative investeringsfonde,
  • Fund formation, herunder fondsstrukturering, fundraising-processer samt etablering af fonds- og managementstrukturer,
  • Udarbejdelse og forhandling af fonds- og relateret dokumentation,
  • Rådgivning om LPs investering i primært udenlandske fonde, 
  • Regulatoriske forhold vedrørende etablering af alternative investeringsfonde,
  • Samarbejde med internationale rådgivere, fund managers og LPs
  • Faglig sparring, kvalitetssikring og bidrag til udvikling af teamets kompetencer

Du forventes at kan drive processer selvstændigt med klientansvar og overblik, håndtere flere sager parallelt og bidrage aktivt til teamets og forretningens videre udvikling – herunder i forbindelse med Mazanti-Andersens kommende strategiperiode med øget markedsfokus.

Om teamet
Venture & Growth-teamet er Danmarks største dedikerede venture- og growth-team med fokus på fondsetablering, fund services samt investeringer og exits. Vi arbejder tæt sammen på tværs af kontorerne i København og Odense samt rådgiver aktører i hele ventureøkosystemet og samarbejder tæt med private investeringsfonde. 

Teamet består af erfarne fire partnere og 11 specialiserede medarbejdere fra både Mazanti-Andersen og Nordic Fund Administration. Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med tidligt ansvar, indsigt i komplekse og forretningskritiske sager samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Arbejdsmiljøet er ambitiøst med fokus på høj kvalitet, videndeling og et stærkt uformelt kollegialt fællesskab.

Om dig
Vi forestiller os, at du:

  • er uddannet advokat eller erhvervsjuridisk rådgiver med betydelig erfaring inden for fund formation
  • har indgående kendskab til fondsstrukturer og fundraising
  • kan drive komplekse sager selvstændigt og tage ansvar for klientrelationer
  • trives i en rolle med både fagligt og kommercielt ansvar
  • har lyst til at bidrage til udvikling og sparring af yngre kolleger
  • kommunikerer klart og professionelt på dansk og engelsk

Vores kultur
Gode relationer er fundamentet for vores kultur og den måde, vi driver forretning på. Vi prioriterer både faglig og personlig udvikling højt og værner om et stærkt socialt fællesskab, der understøttes af tæt samarbejde på tværs af fagområder, funktioner og geografi. Hos os er videndeling, sparring og tillid centrale elementer i hverdagen, og vi tror på, at de bedste resultater skabes i et miljø, hvor man løfter i fællesskab.

Hos Mazanti-Andersen tror vi på, at den der har det godt, gør det godt. Trivsel skaber kvalitet. Derfor arbejder vi målrettet for at skabe rammerne for et arbejdsliv med balance mellem arbejde og privatliv, så vores medarbejdere trives både professionelt og menneskeligt og har mulighed for at udvikle sig i takt med deres ambitioner. 

Ansøg
Er du klar til at blive en del af vores team? Send din ansøgning, CV, karakterudskrift og eventuelle bilag via linket nedenfor. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte HR-chef Maia Amdi Voigt på tlf.: 2668 6437. Vi behandler ansøgninger løbende, og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt. Vi ser frem til at høre fra dig.

Vi opfordrer alle uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse til at søge stillingen.